Sydvest Skydning                      
Seniortræf 3, Grænseegnens d. 25. marts
 
60 til seniortræf i Grænseegnens Skytteforening og uddeling af Hæderstegn
 
D. 25/3 var Grænseegnens Skytteforening vært for 3. og afsluttende omgang af DGI Sønderjylland Skydnings seniortræf. Knap 60 seniorer fra landsdelens foreninger var samlet til en formiddag med venskabelig konkurrence om dagens medaljer. Samtidig var der god tid til snak og en kop kaffe blandt deltagerne. Over middag blev seniortræffet afsluttet med fælles smørrebrød.

Dagens resultater blev, at i FRI-klassen vandt Lisa Jensen fra Gråsten Skytteforening guld, Hans Otto Matthiesen fra Sønderborg Skyttekreds vandt sølv og Karl Thomasen Andersen fra Sønderborg Skyttekreds vandt bronze. I Senior 1 vandt Leif Kristensen fra Grænseegnens Skytteforening guld og Kaj Christensen fra Sønderborg Skyttekreds vandt sølv. I Senior 2 vandt Gunnar Holm Rasmussen fra Sønderborg Skyttekreds guld, Kurt Erik Dall fra Sønderborg Skyttekreds vandt sølv og Christa Dahl fra Gråsten Skytteforening vandt bronze. I Senior 3 vandt Egon Jensen fra Gråsten Skytteforening guld, Kurt Lorenzen fra Gråsten Skytteforening vandt sølv og Per Grauballe fra Gråsten Skytteforening vandt bronze.

Hæderstegn til Gunnar Rasmussen
Som en lille overraskelse blev Gunnar Rasmussen fra Sønderborg Skyttekreds tildelt DGI Sønderjylland Skydnings Hæderstegn for sin trofaste og flotte indsats for skydeidrætten i landsdelen.